Muligvis de Bedste Veganske Bøffer (HCLF)

Disse high carb low fat veganske bøffer er rigtig gode med pasta og rodfrugter til

De bedste veganske bøffer. Det er nok lidt af et prædikat og lidt af en titel at give sine bøffer. Men jeg har efterhånden smagt mange veganske bøffer baseret på bønner, kikærter, linser, mm., derfor må jeg indrømme, at den her opskrift er en virkelig god kandidat til titlen. Den har i hvert fald noget andet – og så er det jo op til den enkelte om mand kan lide det “andet” eller ej.

Mange af de veganske bøffer jeg har haft fornøjelsen af at smage, har haft svært ved at genskabe den der velkendte konsistens som en mør bøf – en fast, men mør bøf. Den her opskrift på veganske bøffer har en konsistens, jeg ikke tidligere selv har kunne genskabe i køkkenet – og derfor er jeg virkelig glad for at kunne dele den med dig.

Konsistensen er naturligvis en væsentlig faktor, men også smagen gør denne opskrift til noget særligt. Jeg elsker rigtig mange af de veganske bøffer, man kan finde på nettet. Nogle af mine favoritter er Rødbøffer, Frækkedeller (lavet som bøffer) og Bønnebøffer. Dem elsker jeg stadig! Men den her opskrift giver bare en ny variation – og det er jo det der er så fantastisk ved de plantebaserede bøffer. Der er jo alverden til forskel på, om du baserer din opskrift på røde kidneybønner, røde linser eller som her…

Brød og tomat… Jeps, den er god nok… Brød og tomat er en del af grundstammen i disse vanvittigt lækre, veganske, high carb low fat, plantebaserede bøffer! Stick around…

Bandholm Hotel – her fandt vi bøffen!

Da min kone og jeg i sommers overnattede på Bandholm Hotel, havde vi ikke regnet med, at vi ville finde denne lækre opskrift. Vi havde håbet på at få noget dejligt mad, naturligvis, men alle tre retter på Bandholm var utroligt gennemførte og meget lækre – 100% veganske.

Inden vi tog til Bandholm Hotel, havde jeg skrevet til dem og spurgt, om de ville have mulighed for at lave en tre-retters vegansk menu til min kone og jeg. De bekræftede hurtigt, at det kunne de sagtens. Derfra var alting let som en leg for os. Vi fik en fantastisk service på Bandholm. Både hotellet og omgivelserne er virkelig smukke. Jeg giver det mine varmeste anbefalinger.

De serverede en lokal specialitet i form af et særligt brød, de brugte ikke engang honning i maden og serverede heller ikke smør til brødet. De vidste hvordan vi ville have det og alting kom med et smil, smukt anrettet. Både forret og dessert var rigtig gode, men det var altså hovedretten og de her veganske bøffer der gjorde, at jeg var nødt til at give kokken et kram og høre hende, hvordan hun dog havde lavet disse lækre bøffer.

De Bedste Veganske Bøffer

Du skal i gang med at lave  en fars af ingredienserne herunder – de er målt af, men jeg anbefaler at du køber et helt franskbrød til opskriften her – og det må meget gerne være et friskt et fra bageren. Alting i farsen her handler nemlig om at ramme den rette konsistens og her spiller brødet en stor rolle.

Sådan laver jeg veganske bøffer:

  • Din tid: 40 min
  • Antal personer: 4

Ingredienser:

  • 250 g løg
  • 350 g champignon
  • 250 g let lyst franskbrød – f.eks. ciabatta
    (kan laves med fuldkorn, men giver en anden kosistens)
  • 4 fed hvidløg
  • 5 spsk sojasauce
  • 2 spsk sød chili sauce
  • 2 tsk stærk paprika (tørret)
  • 2 tsk basilikum (tørret)
  • 1 dåse hakket tomat
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Start med at hakke løgene fint (du kan evt. rive ca. halvdelen groft)
  2. Hak derefter champignon fint (eller riv dem groft og hak resterne fint)
  3. Sauter løg og champignon i en lille (bitte) smule vand
  4. Når løgene er klare kan du slukke for det og dræne det for overskydende væske
  5. Brødet skal rives eller blendes til rasp – du skal ende med 250 g rasp
  6. Bland løg, champignon og brød i en stor skål
  7. Tilføj hakket tomat, chilisauce, sojasauce, hvidløg, basilikum og paprika til skålen
  8. Rør det godt rundt og smag farsen til med salt og peber
  9. Form bøfferne
  10. Varm bøfferne i ovnen eller steg dem på panden med lidt olie

Du kan gøre som jeg har gjort på billedet her, pynt de veganske bøffer med lidt persille og server dem med bagte rodfrugter, lidt pasta og HCLF persille-sovs. Rigtig god fornøjelse.

   Her er et billede af en high carb low fat vegansk bøf med persille pynt

Disse veganske bøffer er lavet på brød og tomat de er high carb low fat

Veganske bøffer der er high carb low fat og lavet på brød og tomat

Bøfferne her er veganske bøffer lavet på tomat, løg, champignon og brød

Smoothie med mango, jordbær og frisk mynte Jeg tror, at jeg har nævnt det tidligere på bloggen. Jeg har virkelig en svaghed for mango. Denne lille, gyldne frugt. Da jeg var i Dubaii fik jeg en komplet ny oplevelse af mango. Jeg fik en smoothie med mango, som jeg aldrig glemmer. I Dubaii får de mango direkte fra Pakistan, hvor de korte afstan...
Klinisk Diætist Felding’s 3 myter om kost Det er en stor fornøjelse at introducere Maria Felding her på bloggen. Maria er uddannet klinisk diætist med en kandidatgrad i klinisk ernæring. Hun er certificeret i LOW FODMAP diæten samt skribent for ”Lægemagasinet”, ”Børn & Fritid”, ”Vegetaren” og ”Voksnekvinder.dk”. Maria er forfatter til r...
3 grunde til at spise en vegansk kost Hvis du havde spurgt mig for et par år siden, om jeg ikke skulle følge en vegansk kost, havde jeg svaret... "hva'ffor'en?" Men en række begivenheder relateret til mit eget helbred, rykkede mig til et punkt hvor jeg var ivrig efter at se alting med nye øjne. Jeg var nysgerrig, åben og forandringsivri...
Er mælk sundt? I 2008 var Ninka-Bernadette aktuel med bogen ”Kernesund Familie”. Det var en kampagne der som aldrig før, fik danskerne til at smide forarbejdede fødevarer, syntetiske tilsætningsstoffer, sukker, mel og mælk over højre skuldre, for i stedet at løbe en tur og runde af med en omgang mindfulness. Fra e...
Del den gode stemning her:Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on Google+Pin on PinterestPrint this pageEmail this to someone

2 thoughts on “Muligvis de Bedste Veganske Bøffer (HCLF)

  • 26/06/2017 at 8:06
    Permalink

    Undskyld mig, er der ikke mælk i ciabatta og franskbrød?

    Reply
    • 26/06/2017 at 10:36
      Permalink

      Hej Ronja, nej det er der som udgangspunkt ikke. Der KAN selvfølgelig være, så jeg vil anbefale at man læser på ingredienslisten eller taler med sin bager. Som udgangspunkt er der dog ikke mælk i et ciabattabrød/franksbrød 🙂

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *