High Carb Low Fat Gryderet med kikærter

high carb low fat vegansk gryderet med kikærter og spinat

Når du laver High Carb Low Fat Gryderet med kikærter kan du virkelig slippe din kreative side fri. Her kan du bruge stort set alle former for grøntsager du har i køkkenet, men jeg kommer med en række forslag herunder – så hvis du ikke lige er i dit mest kreative hjørne, kan du bare følge opskriften herunder.

Du er hjerteligt velkommen til at tilføje dit personlige præg til retten ved at mikse de grøntsager, ingredienser og krydderier i som du bedst kan lide.

Retten er en sammenskudt ret bygget op omkring de nærings- og proteinrige kikærter. Spinat, tomat samt hvidløg giver gryderetten et ekstra spark – både ift. smagen men ikke mindst ift. immunforsvaret.

Jeg serverer som regel denne gryderet med kikærter til brune ris, men jeg har fået fortalt, at det smager glimrende til både pasta og grov bulgur.

High Carb Low Fat Gryderet med kikærter

Det er super let at lave high carb low fat gryderet med kikærter. Det eneste du egentlig skal gøre, er at snitte grøntsagerne og blande dem sammen i gryden. Jeg tror faktisk ikke engang du behøver følge rækkefølgen herunder, men igen, her har du mit forslag og så kan du jo finde din egen balance i tingene.

Du kan i øvrigt sagtens genvarme gryderetten en af de efterfølgende dage. Det giver et let og hurtigt måltid. Du kan også fryse det ned til en dag hvor der ikke er tid til at lave mad.

Sådan laver jeg High Carb Low Fat Gryderet med kikærter:

  • Din tid: 20 min
  • Total tid: 30 min
  • Bemærk: Bruges kikærter der ikke er fra dåse skal de stå i blød og koges inden du går i gang
  • Antal personer: 4

Ingredienser:

  • 500 g opblødte og kogte kikærter (eller 2 dåser kikærter)
  • 400 g champignoner
  • 300 g friske spinatblade
  • 4 spsk. sojasovs
  • 4 fed hvidløg (reducer hvis børn spiser med)
  • 2 løg
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1-2 dl vand (eller grøntsagsboullion)
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. chilipulver (reducer hvis børn spiser med)
  • 1 tsk. paprika (reducer hvis børn spiser med)

Fremgangsmåde:

  1. Snit løg og champignoner fint
  2. Smid løg, champignon og sojasovs i en gryde
  3. Giv det bare ca. 10 minutter så det meste af væden er fordampet
  4. Snit imens spinatblade og peberfrugt
  5. Tilføj spinatblade, peberfrugt og kikærter til panden
    Bruger du kikærter fra dåse skal vandet være hældt fra først og de skal være skyllet
    Bruger du ikke kikærter fra dåse skal de være opblødte og kogte inden de tilføjes panden
  6. Tilføj hakkede tomater og tomatpure
  7. Snit hvidløg fint og tilføj til retten (eller pres hvidløg i)
  8. Tilføj spidskommen, paprika og chili
  9. Tilføj vand (eller grøntsagsboullion) efter smag og behag
    Start med at tilføje 1 dl og tilføj mere hvis du ønsker
  10. Lad retten simre 10-15 minutter

Server gryderetten med brune ris til.

Du kan virkelig tømme køleskabet i denne ret. Alt fra gulerødder og bladselleri, til broccoli og sukkerærter går rigtig godt i denne gryderet med kikærter.

Rigtig god fornøjelse.

Sødkartoffel-suppe med ingefær og hvidløg Alle kender nogen, der kender nogen, der har den der opskrift på den magiske suppe der kan kurere en hvilken som helst forkølelse. Jeg påstår ikke at denne sødkartoffel-suppe har disse mirakuløse egenskaber, men det er godt nok tæt på! Hvis du spiser sødkartoffel-suppe ofte, er det få forkølelser de...
Oliefri hummus – lav din egen favorit (HCLF) Jeg tror alle har deres helt egen personlige favorit når det kommer til hummus. Hummus kommer jo i hundrede forskellige afskygninger, men her er mit bud på en oliefri hummus. Man kan kalde det for en grundopskrift, for du kan tilsætte hvad du har lyst til at ingredienser hertil for at twiste det i d...
De bedste film om vegansk kost Jeg har efterhånden brugt en del timer med hovedet begravet i bøger om vegansk kost og en del timer på hjemmesider om vegansk kost - det nyder jeg virkelig. Jeg elsker at udvide mit verdensbillede og at fælde mine egne fordomme. Men nogle gange er det bare fedt, at læne sig tilbage og slå fødderne o...
Oliefrit bønnepålæg til din sandwich (HCLF) Det her er en kan man kalde for en grundopskrift på bønnepålæg og den findes faktisk op til flere steder på nettet, i lidt varierende form. Den her form virker godt for mig. Bønnepålæg er både lækkert og let at lave - der er masser gode næringsstoffer i, de mange fibre i bønnerne er med til at give ...
Del den gode stemning her:Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on Google+Pin on PinterestPrint this pageEmail this to someone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *