Tips til et langt liv fra de længstlevende mennesker

Okinawa langt liv blue zones japaner

Nærmest samtlige religiøse retninger, indeholder episke historier om ekstrem aldring. I følge biblen levede helgenen “Servatius” til han var 375 år, hinduernes Devraha Baba levede til han var 750 år og buddhisternes LP Suwang, der gik bort i 1995, havde vandret på jorden i mellem 200 og 500 år. Aldring er en af livets helt store gåder, men hvad er de afgørende faktorer for et langt liv?

Hvorfor er der nogle der må forlade jorden som 75-årige og andre som 105-årige? Er det genetisk? Er det sport og fysisk aktivitet eller mon religiøs og spirituel praksis? Her får du det bedste bud, fra verdens største og mest omfattende videnskabelige undersøgelse af hvad der får mennesker til at leve længe.


‘At finde de længstlevende kulturer, hvor menneskene der lever heri, lever længere end alle andre i verden’ – Det var målet med den ekspedition for National Geographic, som Dan Buettner blev sat i spidsen for i 2004. I projektet, der blev navngivet ‘The Blue Zones‘, er enorme datasæt fra adskillige kulturer verden over, blevet gennemanalyseret. Flere zoner er blevet valgt fra, på grund af for dårlige og inkonsistente datagrundlag. Gennem disse analyser og ved at besøge og studere kulturene i de mange zoner, forsøger ‘The Blue Zones’ at besvare spørgsmålet om, hvad der rent faktisk virker, når det kommer til at leve et langt liv ved godt helbred.

I 5 zoner verden over lever de et usædvanligt langt liv

Projektet har identificeret 5 zoner spredt over hele verden, hvor folk lever et usædvanligt langt liv. Her har de flere dage, med mere overskud, energi og godt helbred end nogen andre steder i verden. De 5 Blue Zones, hvor folk lever længere og har færre livsstilssygdomme end alle andre steder i verden, er:

  • Okinawa, Japan
  • Loma Linda, Californien
  • Nicoya, Costa Rica
  • Ikaria, Grækenland
  • Sardinien, Italien

Fra Japan til USA – Fra Sydamerika til og Europa. Spredt over hele verden (selv i USA), finder man en af de længstlevende kulturer i verden. Dette indikerer, at vores gener blot spiller en mindre rolle i, hvor længe vi lever og at vi selv har en langt større indflydelse på vores levealder, end man tidligere troede.

Andre studier har undersøgt den forventede levetid af emigranter fra disse 5 zoner. Et stort studie af emigranter fra Okinawa til Brasilien, konkluderede at disse emigranter reducerede deres forventede levealder med 17 år! Men hvis ikke det er generne der er afgørende, hvad er så?

Tips til et langt liv – fra de længstlevende mennesker

Fra et helbredsmæssigt synspunkt, er en af de mest interessante observationer ved disse zoner, at de har markant færre livsstilssygdomme (hjertekarsygdomme, diabetes, cancer og alzheimers) end vi har i vores del af verden – faktisk færre end noget andet sted i verden. Det vil sige, at de ikke blot lever længere, men de har også et bedre helbred hele vejen igennem. Dan Buettner og hans team har rejst til disse zoner og spurgt dem, hvordan de får sådan et langt liv?

Da han spurgte en af de gamle græske mænd og en af de Okinawanske kvinder, hvorfor de lever så meget længere end alle andre, svarede de:

“Fordi vi stadig dyrker sex hver søndag…”

“Vi glemmer simpelthen at dø….” 

De aner ganske simpelt ikke selv, hvorfor de lever så meget længere end alle andre. Så hvad er det disse 5 zoner, spredt over hele verden har tilfælles? Dan Buettner og hans team, har identificeret en række livsstils-elementer, som disse 5 zoner har til fælles. Alle deres undersøgelser peger på, at det er disse livsstils-elementer der er årsagen til, at folk i de 5 zoner lever længere og har et fantastisk helbred mens de lever.

De 4 livsstils-elementer er:

  1. Følg en primært vegansk kost (plantebaseret) – undgå særligt forarbejdede fødevarer og kød
  2. Fysisk aktivitet – bevæg dig hver eneste dag
  3. Tætte relationer – Opbyg tætte relationer til dine venner og familie
  4. Mental balance – Træn dit sind og kend dit formål

Du kan indarbejde disse 4 livsstils-elementer i din hverdag og dine vaner, så godt helbred og et langt liv kommer let til dig. Det er med andre ord din livsstil der i høj grad er afgørende for, hvordan du har det hver eneste dag – og hvor mange mange dage du får. Jeg skriver om disse livsstils-elementer, med tips og tricks til hvordan du tilegner dig disse, her på bloggen.

Blue Zones arbejdet er utroligt inspirerende og bakker op om alt det du ellers finder her på bloggen.

Se og læs mere her:
Dan Buettner – Ted Talk
Dan Buettner – Ted Med
The Blue Zones

Vegansk kartoffelsalat (HCLF) For 2 uger siden havde jeg vinter-outfittet på når jeg cyklede på arbejde om morgenen. I dag legede jeg vandkamp med drengene og nabobørnene i 25 graders varme. Jeg vandt ikke. Men alligevel lidt, for lige pludselig var det jo sommer! Det betyder, at den årlige skovtur med familien nærmer sig og her...
Vegansk gammeldags æblekage med kokosfløde Gammeldags æblekage var i mange år en af vores helt store favoritkager herhjemme. Før jeg valgte en sund plantebaseret (vegansk) livsstil, kan jeg huske, at jeg på et tidspunkt havde en periode med 3 fredage i træk, hvor jeg spiste gammeldags æblekage og så film. Livet byder heldigvis på andet end g...
Denne fødevare gør vægttab sværest Mange kostvejledere anbefaler deres klienter, at de holder sig til det magre kød (kylling) for at tabe sig eller undgå at tage på. Intentionen er naturligvis at hjælpe deres klienter med vægttab samt at få kontrol over vægten. Da Anima for nyligt offentliggjorde billedet herunder, der viser hvord...
Hjemmebagte koldhævede speltboller (HLCF) Lækre, lune boller fra egen ovn… og køleskab… Bollerne skal nemlig have lov til at stå og hæve ganske længe, for at få den helt rette konsistens. Prøv speltboller med noget af alt det gode pålæg du finder her på Mad & Sport. Koldhævede speltboller Ingredienser: 15 g gær ½ liter lunkent...
Del den gode stemning her:Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on Google+Pin on PinterestPrint this pageEmail this to someone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *