Oliefrit Bean Spread med rødløg og frisk rosmarin (HCLF)

earthlete vegansk bean spread hclf plantebaseret oliefri

Her er et lækkert bean spread til rugbrøddet. De fleste danskere sætter nemlig pris på et rigtig godt stykke rugbrød. Når vi rejser bliver vi ofte bekræftet i, at vi er verdensmestre i at bage rugbrød herhjemme, for hvor kan det dog være svært at finde et godt rugbrød i udlandet.

Men hvad skal man egentlig putte på sit rugbrød? Det er faktisk et svært spørgsmål for mange der overvejer en plantebaseret livsstil. Vi har nemlig en rigid og konservativ smørrebrødskultur i Danmark, der er bygget op omkring animalske produkter så som smør, fisk, æg, skiveskåret kød, frikadeller af kød, flæskesteg og så videre…

Denne smørrebrødskultur afspejler sig i madpakker, frokostborde, institutioner, køleskabe, og kølediske landet over. I hverdagen bliver det for rigtig mange danskere til skiveskåret kødpålæg, fisk på dåse (tun og makrel), “k-salat” med kylling eller lignende.

Det er en skam, for de her stærkt forarbejdede og animalske produkter belaster vores helbred unødvendigt (blandt andet har WHO klassificeret kødpålæg som cancerfremkaldende i kategori med asbest og rygning).

Jeg mener det er unødvendigt, fordi der findes lækre, sunde og lettilgængelige, plantebaserede alternativer. De bedste opskrifter på plantebaseret frokostpålæg deler jeg her på bloggen. Jeg finder dem på nettet, får dem tilsendt og prøver mig selv frem med diverse opskrifter.

Her er et fremragende bean spread fra Earthlete, som er Danmarks største plantebaserede netværk for professionelle atleter. Opskriften kommer fra den veganske kok, Neel Engholm.

Bean Spread med rødløg og rosmarin

  • Din tid: 10 min

Ingredienser:

  • 500 g. røde kidneybønner (2 dåser)
  • 40 g. rødløg
  • 5-6 g. frisk rosmarin
  • 15 g. gærflager
  • 6 g. paprika
  • 50 g. tahin
  • 100 ml. vand

I forhold til Neel Engholms opskrift på bean spread, har jeg halveret mængden af tahin, fordi det har så kraftig en smag. Det er jo naturligvis subjektivt, så du har rig mulighed for at finde din egen vej.

Jeg er naturligvis stoppet med at måle tingene op og laver det bare lidt på gefühl selv, så går det noget hurtigere. Hvis du laver det her Bean Spread for første gang, vil jeg nok anbefale at du doserer lidt forsigtigt med paprika, da det godt kan blive krydret.

Fremgangsmåde:

  1. Skyl bønnerne
  2. Smid det hele i blenderen og kør til du har den konsistens du gerne vil have

Har du ikke en blender kan du sagtens lave bean spread i en skål og med en stavblender.

Brug dit bean spread på rugbrød med tomat, friske løg, friske krydderurter eller lav det til en komplet sandwich. Send en tak til Earthlete og Neel Engholm for at dele dette lækre pålæg, fang dem herunder:

Veganske julesmåkager af valnødder Min kone er udpræget julemenneske. Julehygge med familien, te, gløgg og ikke mindst småkager. Hun elsker det. Jeg må tilstå, at hendes dejlige julehumør smitter af. Hvert år ved juletid, holder vi en bageweekend med min svigerfamilie, hvor vi blandt andet bager veganske julesmåkager. Sammen gør vi ...
Hjemmelavet vegansk is Vegansk Is? Jamen is indeholder da masser komælk? Nej, nej, nej… Ikke hjemmelavet, vegansk is. Den her is gør mig så glad, den minder mig om hvor let det er at leve sundt og vegansk! Opskriften er ganske simpel, sund og lækker, men kan kombineres og drejes i 10.000 retninger, hvilket jeg også giver ...
Sådan undgår du hjertekarsygdom ifølge ekspert Den ledende dødsårsag i den vestlige verden er hjertekarsygdom og i Danmark er dette den næst hyppigste dødsårsag. Det er egentlig et ubehageligt emne, men jeg agter at bryde det tabu der er af hensyn til de mange danskere der lever med hjertekarsygdom og for alle os der er i risiko for at udvikle d...
Jeg kurerede mine kroniske smerter med en plantebaseret... I størstedelen af mit liv, har jeg spist masser kød og forarbejdet mad. For omkring 4 år siden stoppede jeg med at spise kød og mejeriprodukter af etiske årsager. Kort efter forsvandt mine allergier, der havde plaget mig hele mit liv. Det var en uventet, men glædelig overraskelse. Selvom jeg leve...
Del den gode stemning her:Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on Google+Pin on PinterestPrint this pageEmail this to someone

One thought on “Oliefrit Bean Spread med rødløg og frisk rosmarin (HCLF)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *