Rask På Raw med Louise Koch

Rask på raw deprimeret Louise Koch

Her får du historien om, hvordan Louise Koch gik fra dyb depression og en lang række helbredsproblemer, til et vibrende og livligt helbred. Det er en historie jeg i særdeleshed kan relatere til, da både Louise og jeg har været igennem smerter og frustrationer, for til sidst at blive raske via kostændringer. Dette er historien om, hvordan Louise blev “Rask på Raw!”

En grå og mat sommerdag i 2009, sidder Louise ved sit køkkenbord, forpustet, udkørt og færdig. Foran hende ligger en lille håndful spinat og lidt frugt. Ingredienserne til hvad der skulle vise sig at blive et vendepunkt i hendes liv.

Louise var på det her tidspunkt træt og færdig, hendes krop var træt og færdig. Hun har været igennem et levende mareridt – 7 år med daglige angstanfald – 7 år med følelsen af at stå på en motorvej og se lygterne fra den bil der kommer direkte i mod hende og uundgåeligt vil ramme hende.

I denne 7-årige periode får Louise lykkepiller og psykologhjælp mod angsten, men uden effekt. Louise bliver også tilset af utallige speciallæger samt alternative behandlere, for Louise lider ikke kun af angst, angsten var bare det første. Henover de 7 år bliver Louise ramt og bragt helt ned af binyretræthed, nedsat leverfunktion, urinsyregigt, ledsmerter, seneskedehindebetændelse, candidasvamp, hormonforstyrrelser, søvnproblemer og en række andre lidelser.

7 år er Louise fanget i mørket – famlende i blinde  – i en slåskamp mod sit eget sind og en krop der bukker under på alle leder og kanter. Men den sommerdag i køkkenet tøver Louise ikke – hun har prøvet alt, men hun har ikke tænkt sig at give op – hun samler sig, rejser sig, putter spinaten og frugten i blenderen og trykker på start-knappen. Starten på et nyt liv, starten på en ny, sund, livsstil baseret på rå frugt og grøntsager – farvel til kød, forarbejdede fødevarer, ost, mælk og mejeriprodukter. Rå frugt og grøntsager.

Farvel til angst, smerter og medicin

I dag, godt 6 år senere, springer Louise ud af sengen om morgenen og griber sin grønne spinat-smoothie på vej ud af døren – hun er frisk som en havørn, energisk og har travlt med at komme afsted for hun skal ud og hjælpe en masse mennesker med at få det bedre.

Hun har for længst vinket farvel til angsten, ja det tog faktisk bare 14 dage uden kød, mælk og mejeriprodukter. 7 års ulykke blendet væk på 14 dages rå frugt og grønt. Det er uhåndgribeligt, nærmest utopi, at denne energiske, overskudperson for nogle få år siden skulle være fange i sin egen krop – slave af sit eget sind – og at samtlige læger, eksperter, alverdens kosttilskud og alternative behandlere ikke kunne få hende på højkant, men at noget så simpelt som en kostændring kunne helbrede både hendes knækkede krop og hendes syge sind.

Louise har nu lagt 50 forskellige symptomer bag sig, hun er ikke bare rask – hun er Rask på Raw!

Rask på Raw!

Louises historie er helt unik og et bevis på hvad vores krop er i stand til, når man ernærer den korrekt – når man ikke fylder den med affaldsstoffer, men fokuserer på optimal ernæring.

”Folk skal have motivation for at ændre deres liv, ellers gør de det ikke.
Jeg håber at min historie kan være med til at inspirere og motivere andre!”
– Louise Koch

Louise har et oprigtigt ønske om at gøre det synligt, at der findes et alternativ til den almindelige danske kost der gjorde hende selv så syg og gør mange andre syge. Derefter fokuserer hun al sin energi på at hjælpe de, der gerne vil tage i mod dette alternativ.

”Intet smager så godt, som det føles at have det godt!”
– Louise Koch

Det gør hun blandt andet med hjemmesiden Rask på Raw, hvor du helt gratis kan hente hendes ”Kom i gang guide”, samt finde hendes bøger om at spise sig sund og rask.

Hver vinter tager Louise til Thailand for at mødes med de største indenfor Raw Food retningen og det er også herfra hun planlægger den danske Frugt Festival der løber af stablen den 21. juli – 24. juli 2016.

Du kan ændre din kost og dit liv

Jeg kan virkelig relatere mig til Louises historie, da både Louise og jeg, har været igennem smerter og fundet vejen ud af disse via kostændringer. Men først og fremmest er Louise historie et vidne om, at lige meget hvor du er i dit liv, hvilke symptomer du har eller hvad du døjer med i forhold til helbredet, så er der håb! Mist aldrig håbet om et smertefrit liv.

Ved at optimere dine kostvaner kan du få utrolige, helbredsmæssige fordele. Måske er det dig, der bliver rask via kostændringer.

Louise Koch Rask på Raw

Blomkålssalat med mango og mynte (HCLF) Denne blomkålssalat fik jeg serveret første gang, til en omgang grillede auberginer og jordbær. Det var en brandvarm sommerdag i mine svigerforældres sommerhus, hvor jeg havde været et smut i poolen med mine drenge, inden vi tændte grillen. Min svigermor fandt en opskrift på en blomkålssalat på Alle...
Er mælk og mælkeprodukter egentlig sunde? De fleste af os er vokset op med, at mælk og mælkeprodukter er nødvendige af hensyn til først og fremmest kalk og sunde knogler. Mælk var en stor del af min kost, ikke mindst i barndommen hvor jeg fik det på min morgenmad og til frokost i skolen sammen med alle mine venner. Da jeg blev ældre var det...
Vegansk lasagne med sødkartofler Vegansk lasagne med sødkartofler er en sej satan! Springfyldt med sunde, ernæringsrige, plantebaserede råvarer! Plantstrong! Plantestærk! Plantestærk, vegansk lasagne. Det handler ikke kun om mad og heller ikke blot om din fysiske formåen, at være plantestærk handler i høj grad om at stå ved det du ...
Sødkartoffel-suppe med ingefær og hvidløg Alle kender nogen, der kender nogen, der har den der opskrift på den magiske suppe der kan kurere en hvilken som helst forkølelse. Jeg påstår ikke at denne sødkartoffel-suppe har disse mirakuløse egenskaber, men det er godt nok tæt på! Hvis du spiser sødkartoffel-suppe ofte, er det få forkølelser de...
Del den gode stemning her:Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on Google+Pin on PinterestPrint this pageEmail this to someone

2 thoughts on “Rask På Raw med Louise Koch

  • 09/03/2018 at 1:08
    Permalink

    Hej Louise
    Det er utroligt hvad kost kan gøre.Jeg er lidt af en semi vegetar.Men jeg tror at det er slut nu og at jeg kan leve uden kød.Jeg skulle lige smage en fransk hotdog forleden og spaghetti med kødsovs.Det er grillmad begge dele det er ikke noget som jeg har lavet selv.Jeg spiser kun et måltid om dagen hvis jeg spiser, da jeg ellers tager på.Det er galt med mit stofskifte så jeg har ikke noget mad i køleskabet eller i skabene.Ellers trøstespiser jeg.I dag er det den sidste æske pommefrites og pose chips i lange tider.Jeg faster da jeg har taget på i vægt og da jeg kun er 160 høj skal jeg ned på 48 kg. Jeg vejer 59,1kg og det er for meget da jeg er spinkel af bygning, så i første omgang skal jeg tabe 9 kg og ned på 50 kg og derefter ned på de 48 kg. Pga af vejret har jeg ikke kunne løbe så det starter jeg op på lørdag igen og så skal jeg lave maveøvelser og endeøvelser, og planken så jeg kan få trænet mine arme.Desuden skal jeg lave en masse smidighedsøvelser efter at jeg har løbet.Bagefter går jeg over til de øvelser som jeg lige har beskrevet.Jeg faster fra i dag dvs jeg sulter mig selv og først på torsdag køber jeg to proteindrikke fra Arla i Lidl.Ellers kan jeg ikke komme ned i vægt og hvornår jeg får lidt føde igen ved jeg ikke.Men jeg vil gerne være lakto vegetar det har jeg det bedst med jeg har ikke råd til at være rawfooder.Det er godt at du kan spise dig rask.Jeg troet at jeg fik angst når jeg spiste gluten men det gør jeg ikke.Jeg undgår helst kornprodrukter selvom at jeg har levet meget af grillmad og chips her på det sidste.Desværre har jeg også drukket for meget cola og det er der også kalorier i.Det er alt for mange kalorier jeg har indtaget her på det sidste.Fra nu af er det kun proteindrikke jeg lever af(indtager).Mvh Lise-Lotte

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *