Veganer og stærkmand Patrick Baboumian

Veganer Patrick Baboumian Proteiner

Er du veganer, er du formodentlig ikke bekymret for, hvor du får dine proteiner fra og om du får nok. Ikke desto mindre, er spørgsmålet “hvor får du dine proteiner fra?” nok et af de spørgsmål du vil modtage flest gange som veganer.

Bliver jeg spurgt, “når nu du er veganer, hvor får du så dine proteiner fra?” eller “når nu du er veganer, hvordan kan du så være sikker på, at du får proteiner nok?” så er min indstilling altid, at vedkommende der spørger enten spørger fordi vedkommende er oprigtigt interesseret eller har et oprigtigt ønske om, at jeg forbliver sund og rask. Jeg antager, at vedkommende har en positiv intention og det gør mig naturligvis glad, samt ikke mindst i stand til at komme med et ærligt og venligt svar. Jeg bliver altid på min egen banehalvdel og accepterer, at vedkommende der står overfor mig, er et andet sted. Accept og ærlighed er fundamentale forudsætninger for forandring – og for mig handler veganisme ikke om at overtale andre til at gøre som mig, men om at statuere et eksempel, som andre muligvis (muligvis ikke) har lyst til at følge!

Men det er interessant at vi har så stort et fokus på lige præcis proteiner, da der aldrig er nogen der er død af proteinmangel og der faktisk ikke findes en medicinsk betegnelse for “proteinmangel”. Alligevel er proteiner i rampelyset når det kommer til ernæring og derfor stiller vi herunder skarpt på en veganer, der viser hvor powerful og proteinrig en vegansk kost er.

Patrick Baboumian – stærkmand og veganer

Lad mig introducere Patrick Baboumian, tysk-armensk “stærkmand”, indehaver af op til flere verdensrekorder og veganer. Her er nogle af hans personlige rekorder:

  • 210 kg i bænkpres
  • 360 kg i dødløft
  • 360 kg i squat

I 2013 satte han en særlig verdensrekord, da han gik med et 550 kg tungt bærestykke, hvorefter han udtalte  følgende:

“This is a message to all those out there who think that you need animal products to be fit and strong. Almost two years after becoming vegan I am stronger than ever before and I am still improving day by day. Don’t listen to those self proclaimed nutrition gurus and the supplement industry trying to tell you that you need meat, eggs and dairy to get enough protein. There are plenty of plant-based protein sources and your body is going to thank you for stopping feeding it with dead-food. Go vegan and feel the power!”

Patrick Baboumian har endegyldigt begravet myten om, at man ikke kan få nok proteiner på en plantebaseret kost!

Find mere med Patrick Baboumian herunder:
Video af bærestykket i 2013
Verdensrekord i 20 kg’s strakt arm
200+ kg’s log løft
Om Patrick Baboumian

Vegansk bodybuilder Frank Medrano Frank Medrano er en utrolig calisthenics udøver! Den styrke og kontrol han besidder, gør ham i stand til de mest utrolige ting. Han er bodybuilder og er blevet stemplet som ‘Super human’ af mange, på grund af sin helt unikke fysik. Hvor får han sine proteiner fra? Planter. Den er god nok. Frank Medr...
Vegansk atlet og iværksætter Brendan Brazier Brendan Brazier er vegansk atlet, langdistanceløber og iværksætter. Han er én af efterhånden mange, veganske atleter eller primært plantebaserede atleter. Brendan skriver og taler ivrigt om de helbreds- og performancemæssige fordele ved en vegansk kost. Da jeg valgte at blive veganer, havde jeg all...
Del den gode stemning her:Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on Google+Pin on PinterestPrint this pageEmail this to someone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *