• Antal personer: 2-3
  • Tid: 10 min.

Ingredienser:

  • 1 liter mælk (Havre eller soja-mælk – giver hver sin smag så prøv dig frem)
  • 1-2 store økologiske citroner
  • 3-4 dl soja-yoghurt (f.eks. Alpro)
  • 4-5 spsk. agave-sirup
  • Kornene fra en vaniljestang
  • Evt. lidt vaniljesukker

Bare gå til den:

  1. Pisk mælk og yoghurt i en skål
  2. Tilsæt saften fra de 2 store økologiske citroner, samt de øvrige ingredienser
  3. Rør rundt og server med massere frugt og bær!

Variationer:

  • Massere frugt og bær – prøv også med melon, kaki, appelsin, banan
  • Blend evt. med jordbær for at lave din egen personlige jordbær-koldskål!
  • Skal den være endnu sødere kan du blende en banan med noget af mælken, tilsætte det og røre rundt

Selvom koldskål hører til noget af det jeg kun spiser en gang i mellem, kan jeg slet ikke vente på at sommeren kommer og jeg kan sidde i haven og nyde denne kolde forfriskning.

På sin i øvrigt glimrende blog “Kærlighed og Kikærter“, anbefaler Thomas Erex at man anvender havremælk for at få det bedste resultat. Jeg har kun haft gode oplevelser med Thomas’ opskrifter, så jeg besluttede mig for at prøve med havremælk. Jeg kan godt lide den på sojamælk, men den er faktisk endnu bedre med havremælk.