• Antal personer: 2
  • Din tid: 25 min
  • Bemærk: Bønnerne skal have stået i blød natten over og være kogte inden du går igang
  • Alternativt: Køb bønnerne på dåse

Vegansk quinoa salat med bønner og koriander

Tip: Skal I have til frokost eller aftensmad dagen efter så lav en dobbelt portion, men vent med avocadoen til næste dag.

Ingredienser til bønnesalat:

  • 2 dl quinoa
  • 250 g sorte bønner
  • 2 dl finthakkede koriander
  • 2 gulerødder, finthakkede
  • 3 forårsløg, finthakkede
  • 1 avocado

Ingredienser til dressing:

  • Saften fra 1 lime
  • 1/2 spsk. ekstra jomfru olivenolie (maks!)
  • 1/2 fed hvidløg, presset
  • 1/2 tsk. spidskommen
  • 1/2 tsk. ahornsirup

Sådan laver du vegansk quinoa salat:

  1. Rens quinoa ved at skylle dem i en fin si
  2. Kog quinoa med 3-4 dl vand i en gryde med låg, i ca. 15 minutter
  3. Fjern fra varmen og lad låget bliver på i ca. 5 minutter
    Tip: Rør ikke rundt i quinoa, det bliver det grødet af – skil det ad med en gaffel
  4. I en kæmpe skål blander du quinoa, bønner, koriander, gulerødder og forårsløg
  5. Dressingen blander du sammen i en anden skål og hælder udover salaten
  6. Bland salaten og dressingen forsigtigt rundt
  7. Hak avocadoen i grove stykker og bland den med resten af salaten eller servér den ved siden af

Variationer:

  • Tilføj valgfri nødder eller kerner (cashew eller pinje, f.eks.)
  • Tilføj en eller flere af: tomater, sukkerærter, bønnespirer, bladgrønt, mango, mv.

Jeg håber du nyder denne salat lige så meget som jeg gør. Alt godt på din rejse.