Vegansk raw food brownie med valnødder

Vegansk raw food brownie med valnødder lækkert og sundt

Jeg har haft denne vegansk raw food brownie med valnødder med til flere festlige lejligheder. Jeg havde den på et tidspunkt med til en herremiddag med alle drengene. Her serverede jeg den med hjemmelavet is fra PlantePusherne.

I den her vegansk raw food brownie er der dadler, valnødder, kakao og kokosmel. Bom. Det er det hele. Det gør brownien både lækker og sund. Jeg bruger nogle gange en lille smule honning, men det kan sagtens udelades.

Hele ‘honningområdet’ er et der deler vandende i veganer-miljøet. Jeg selv er endnu ikke afklaret. Jeg har ikke sat mig ned og taget stilling til det. Det er der jeg er på min rejse, du er måske et helt andet sted og det er helt i orden. Det skal ikke skille os ad. Uanset hvad er jeg sikker på vi kan samles over denne vegansk raw food brownie.

Vegansk raw food brownie med valnødder

Jeg vil anbefale at dejen laves ved hjælp af en foodprocessor, men kan også laves med en stavblender/blender.

  • Antal: 4-6 personer, afhængig af hvor vildt de tager for sig
  • Tid: 30 min.

Ingredienser:

  • 5 dl valnødder
  • 5 dl friske dadler
  • 1,5 dl kakaopulver
  • 1 dl kokosmel
  • 0,5 dl akacie-honning (or not, you decide!)

Fremgangsmåde:

  1. Blend valnødderne til de har en grov, melagtig konsistens
  2. Tilsæt dadlerne (husk at fjerne stenene først) og blend videre til du har en tyktflydende og klæbrig dej
  3. Tilsæt de resterende ingredienser og rør grundigt
  4. Beklæd en pande af passende størrelse med et stykke bagepapir og pres dejen ned i den
    Tip: Når dejen er viklet ind i bagepapir, kan du mase den til den form du ønsker – brug f.eks. et brat for at få den flad
  5. Server som du ønsker (små bidder, trekanter, store stykker)
    Tip: Den bliver bedre og stivere efter et par timer i køleskabet – men man kan næsten ikke vente!

Du kan med fordel servere den med masser frisk frugt og bær!

Variationer:

  • Friskpresset appelsinsaft og revet appelsinskral
  • Friske mynteblade

Jeg elsker desserter som denne vegansk raw food brownie, der er sunde og lækre. Jeg håber du nyder den og at livet behandler dig godt. Alt vel.

De bedste hjemmesider med veganske opskrifter Her på bloggen har jeg samlet en del opskrifter, der alle er sunde, nærende, veganske opskrifter. Opskrifterne har det til fælles, at de udover at være veganske er: ♣ primært High Carb Low Fat (HCLF) ♣ enten oliefri eller med meget lidt olie ♣ enten uden eller med meget få forarbejdede fødevare...
Blomkålssalat med mango og mynte (HCLF) Denne blomkålssalat fik jeg serveret første gang, til en omgang grillede auberginer og jordbær. Det var en brandvarm sommerdag i mine svigerforældres sommerhus, hvor jeg havde været et smut i poolen med mine drenge, inden vi tændte grillen. Min svigermor fandt en opskrift på en blomkålssalat på Alle...
Sød gulerodscreme som frokostpålæg Jeg har altid været glad for gulerødder - eller det har jeg faktisk ikke. Jeg kan måske spise en gulerod eller to, men så bliver jeg træt af at tykke på dem eller smagen stopper med at sige mig ret meget. Tilgengæld elsker jeg smagen af gulerod i andre ting, f.eks. i supper og boller. Derfor har jeg...
Verdens største studie om kost og helbred "The China Study" er en bog af lægerne T. Colin Campbell og Thomas M. Campbell baseret på China-Cornell-Oxford studiet - et omfattende studie af 65 lokalområder i Kina. I bogen undersøger og påpeger lægerne sammenhængen mellem animalske fødevarer og kroniske lidelser som hjertekar-sygdomme, diabetes...
Del den gode stemning her:Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on Google+Pin on PinterestPrint this pageEmail this to someone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *