3 danske sportsgrene, som vi danskere er verdensklasse til

Vi danskere er vilde med sport. Hver uge samles tusindvis af danskere om sportens verden, hvor der kæmpes i sportsgrene som fodbold, håndbold, badminton eller ridning – for at nævne nogle eksempler. Og vi danskere er faktisk heller ikke så tossede til det med sport. I artiklen her har vi hos Mad&Sport samlet en oversigt over 3 sportsgrene, som vi danskere er super gode til. Læs med – det kan være du støder på en sportsgren, som du faktisk ikke vidste, at vi danskere er verdensklasse til!

Danskere scorer højt i håndboldens verden

Man kan ikke rigtigt tale om den dansk sportsverden uden at nævne håndbold som noget af det første. De danske håndboldherrer er både kendt herhjemme og i udlandet, og med et utal af flotte titler bag sig såsom guldmedaljer i både OL, VM og EM, sætter de danske håndboldudøvere standarden højt.

Også på kvindefronten er Danmark forrest hvad angår håndbold. Her har det danske kvindelandshold tre OL-, et VM- og tre EM-guldmedaljer bag sig samt et stort antal sølv- og bronzemedaljer. Ja, det må bestemt siges, at vi danskere i dén grad er verdensklasse til håndbold!

Også i sporten badminton er danskerne forrest

Det er ikke kun i sportsgrenen håndbold, at vi danskere brillerer. Også i en sportsgren i en lidt anden retning, nemlig badminton, klarer vi danskere det også fornuftigt. Ret fornuftigt, må man sige. På verdensranglisten i badminton, ligger der som regel en håndfuld danskere i top-25. Og dét er ret godt klaret, når man tænker på, hvor lille et land vi danskere egentligt kommer fra!

Af store navne indenfor badminton kan nævnes Anders Antonsen og Victor Axelsen, som har adskillige medaljer ved de helt store sportsbegivenheder OL, VM og EM bag sig. Og tager vi et smut forbi en anden ketcher-sportsgren, nemlig tennis, finder vi danske Caroline Wozniacki, som bestemt også at værd at nævne. Med adskillige store titler bag sig, har hun i sin karriere bestemt vist at vi danskere også kan en ting eller to i ketcher-sportsgrene.

Danskerne hitter i cykling

Tænder du for fjernsynet om sommeren, er det svært at undgå sommerens helt store cykelløb. Specielt Tour de France kender de fleste. Men vidste du, at vi danskere faktisk klarer os ret godt indenfor cykelsporten? Selvom vi – endnu ikke – kan hamle op med de helt store cykelryttere, er vi dog godt på vej. I år 2020 var der hele 22 danskere med i WorldTour’en, som er den bedste internationale serie af landevejscykelløb. Heriblandt finder vi cykelryttere som Jacob Fuglsang og Mads Pedersen.

Ja, vi danskere klarer os bestemt godt internationalt i mange forskellige sportsgrene! Måske du endda selv dyrker en af de tre sportsgrene, vi har været inde på i artiklen her? Hvis ikke, så hvorfor ikke prøve en af de tre sportsgrene af? Du vil helt sikkert ikke fortryde selv at prøve håndbold, badminton eller cykling af. Udover sund motion, vil du også kunne få en hobby, der giver dig glæde og overskud i din hverdag.