Er du vild med sport, er du sikkert også vild med mad – for der er ikke noget bedre end at sætte tænderne i et lækkert måltid efter en god omgang træning. I år 2020 har mange trænet derhjemme, og det har givet helt nye muligheder i forhold til sports-opskrifter – opskrifter, som indeholder alle de rigtige ingredienser til at sikre en sund og trænet krop.
I artiklen her har vi hos Mad&Sport samlet en let oversigt over de sports-opskrifter, der trender i år 2020. Læs med, og bliv inspireret til at sunde opskrifter, som giver god energi til træningen.
Plant Power: Opskrifter på planter med masser af energi
2020 har været endnu et år med stort fokus på klimaet. Vores kostvaner skal omlægges til mere klimavenlige alternativer, og mange har allerede fået øjnene op for de mange muligheder der ligger i plantebaseret mad. Nogle har dog den fordom, at det er svært – ja, ligefrem umuligt – at få nødvendige proteiner fra planter. Men passer det? Nej!
Undersøger man mulighederne for proteinrig plantekost opdager man hurtigt, at der faktisk findes et utal af proteinkilder i planteriget. Både bønner, linser, nødder og grøntsager såsom asparges og broccoli er fantastiske kilder til protein. I 2020 har fitness opskrifter baseret på planter trendet, og det forstår vi godt. For med en kost fyldt med planteproteiner er man både god ved sig selv, og ved planeten.
Fitness-shakes og proteindrikke
En anden stor trend indenfor sundhedsopskrifter i år 2020 har været proteindrikke og diverse shakes. Mange fitness-entusiaster har flittigt lavet proteinholdige drikke, som er perfekte før og efter træning til at fylde kroppen med energi. En del virksomheder er også hoppet med på bølgen, og der kan derfor rundt omkring i både supermarkeder og på tankstationer købes proteindrikke proppet med næringsrige ingredienser.
Vil du selv med på bølgen og lave proteinshakes, kan du finde mange lækre og nemme opskrifter online. Proteinshakes er perfekte at lave på forhånd og have stående i køleskabet, hvor de kan holde et par dage. På den måde kan du nemt lave en stor portion på én gang, og have til flere dage ad gangen.
Sunde alternativer til kendte retter
Er du også bare vild med pizza, pastaretter, pomfritter og burgere? I så fald er du bestemt ikke den eneste. Det kan svært at balancere en sund livsstil med de kendte lækre retter, som indeholder store mængder salt, kalorier og usundt fedt. Heldigvis er der nogen, der har fået den gode idé at lave sunde alternative til de klassiske opskrifter.
Sunde alternativer til de kendte retter undgår ofte korn og pasta, og fyrer i stedet op for grøntsager, sunde fedtstoffer og proteiner. I år 2020 må det helt klart siges at være blevet en trend at spise eksempelvis spinatlasagne, squashpasta eller selleribøffer. Hvorfor ikke selv hoppe med på bølgen, og prøve disse sunde alternativer efter? Når du bruger friske råvarer og sunde ingredienser, kan du have god samvittighed når du nyder lækker mad. Dét at dyrke sport og spise godt udelukker bestemt ikke hinanden!