4 tips til hurtig mad inden træningen

Uanset om du træner professionelt eller blot som alle os andre dødelige, så er mad inden træning altid en absolut nødvendighed. At spise inden din træning er nemlig ikke bare med til at forbedre din generelle præstation, men er såmænd også et nødvendigt redskab til at hele din krop langt mere effektivt. Og hvis der således findes en simpel måde at undgå mange muskelskader på, hvorfor ikke drage fordel af dette. Af denne grund giver vi dig her 4 tips til lidt hurtig mad inden træningen.

1. Kulhydrater

Dine muskler elsker simpelthen kulhydrater, der har den fordelagtige funktion, at de tilføjer glykose til dine muskler. Kulhydrater er nemlig den absolut mest effektive måde at genopfylde dine glukosedepoter på – der efter træningen typisk vil være udtømte. Og ved at indtage kulhydrater inden du træner, så vil du på denne måde være med til at give dine muskler de allerbedste forudsætninger for at kunne præstere optimalt. Du bør derfor som det allerførste sørge for at din mad inden træning indeholder rigelige mængder af denne essentielle energikilde. Prøv f.eks. et par skiver fuldkornsrugbrød et par timer inden træningen, og du vil allerede efter få dage kunne mærke en væsentlig forbedring i din træning.

2. Protein

Talrige undersøgelser har desuden kunne dokumentere de mange præstationsmæssige fordele ved at indtage mad med masser af proteiner – og meget gerne i kombination med kulhydrater. Protein er nemlig med til at forøge proteinsyntesen i dine muskler, og således få dig til at præstere bedre og ikke mindst give dig mere udholdenhed under selve træningen – samt hele dine muskler langt bedre bagefter. Protein vil desuden også medvirke til at give dig mere muskelstyrke, såvel som at forbrænde fedt langt mere effektivt. Protein er som du nok kan se absolut uundværligt til enhver form for træning, og bør derfor ikke springes over inden du træner.

3. Fedt

Hvor kulhydrater er perfekte til især korte træningssessioner ved høj intensitet (selvom dette naturligvis ikke ekskluderer længere træningssessioner), så er fedt til gengæld velegnet til træningssessioner ved lavere intensitet – såvel som de helt lange sessioner. Visse undersøgelser peger desuden på dette makronæringsstof som en afgørende faktor, når det kommer til at give dig større udholdenhed mens du træner. Når dette så er sagt, så bør din mad inden træning (desværre)dog ikke bestå af en dobbelt Whopper med pommes fritter, der jo netop indeholder kæmpe mængder af mættede og trans-fedtstoffer. Vælg i stedet sunde fedtstoffer, såsom dem man finder i avocadoer, nødder, jordnøddesmør eller måske laks. Eneste tommelfingerregel er dog, at du helst skal undgå at indtage fedt maks. 2 timer inden du træner, så din krop kan nå at behandle fedtstofferne med god tid i forvejen – hvilket i øvrigt også gælder for de to andre makronæringsstoffer i denne lille artikel.

4. Husk vandet

Sidst men ikke mindst, så bør din mad inden træning naturligvis også suppleres med rigeligt med væske. for uden mad og drikke, så fungerer helten jo som bekendt ikke. Og dette gælder næsten dobbelt for dit væskeindtag, der er et absolut essentielt element  når det kommer til at træne optimalt. Faktisk er dit væskeindtag så vigtigt, at de 3 ovenstående makrostoffer slet ikke vil kunne fungere efter hensigten uden rigeligt med vand.