Nogle mennesker har mange hobbyer, mens andre kan have svært ved at finde på noget, der er sjovt at lave, når der er tid til overs. Vil du gerne finde en aktiv hobby, hvor du både laver noget sjovt, og også får lidt motion samtidig, så giver vi dig her 3 idéer til aktive hobbyer, der får dig op af sofaen og måske i bedre form.
1. Geocaching
Hvis du gerne vil ud i naturen og lave en aktiv hobby, så er geocaching en sjov måde at gøre det på. Geocaching går ud på, at du ved hjælp af en GPS går på jagt efter små caches, der er gemt på forskellige steder i byer, skove og mange andre steder – lidt ligesom en skattejagt. De kan være gemt både højt og lavt, så du kan have brug for teknisk snilde og opfindsomhed for at finde din cache. Ofte får du gået meget, når du skal på geocaching, så det er det, der gør det til en aktiv hobby. Ofte kan du også skrive dit navn i en logbog, når du har fundet din cache, så der ikke er tvivl om, at du nåede frem til skatten på din skattejagt. Bliver du helt bidt af det, kan du også lægge dine egne caches ud, så du kan holde øje med dem gennem din app, om de bliver fundet af andre.
2. Find fossiler og rav på stranden
Er du til en lidt anderledes skattejagt, der også er en aktiv hobby, så kan du prøve at gå på jagt efter fossiler og rav på stranden. Du har sikkert kigget alle strandens sten og muslinger igennem som lille, og det kan især børn få rigtig meget sjov ud af, men som voksen kan det også være spændende at dykke ned i, hvad stranden har af ting at byde på. For eksempel kan du langs Jyllands vestkyst ofte finde rav, mens du forskellige steder på Sydsjælland og blandt andet Møn kan finde vættelys, der er forsteninger af blæksprutter. Imens får du også gået en del i både sand og sten, så det skal nok være en aktiv hobby, hvis du leder længe nok.
3. Sjipning
Det lyder nok mest som noget for børn, når du hører ordet ”sjippe”, men ikke desto mindre kan voksne også finde masser af udfordring i at sjippe, hvis de prøver hårdt nok. Sjipning har potentiale til at være en yderst aktiv hobby, fordi du hele tiden skal hoppe, og det giver altså sved på panden. For at gøre det rigtigt udfordrende med sådan en aktiv hobby, kan du give dig selv udfordringer som at lære at sjippe med armene krydsede eller at hoppe en enkelt gang, mens rebet passerer under dine fødder to gange. Der er masser at give sig i kast med, og det er en aktiv hobby, der både kan laves på terrassen, på græsset eller masser af andre steder, hvor du lige føler for at øve dig i dine nyerhvervede sjippe-skills.