For rigtig mange danskere er det svært at sige nej til alkohol og det forbindes mange steder med hygge. Alkoholkulturen i Danmark har en stor betydning for samfundssundheden og der kan være mange negative oplevelser, samt følgevirkninger ved et for stort alkoholindtag.
Lidt fakta fra Sundhedsstyrelsen
- 3.000 dør hvert år på grund af alkohol
- Blandt de 35 til 54-årige mænd skyldes ca. hver tredje dødsfald alkohol
- 000 hospitalsindlæggelser årligt
- 000 ambulante besøg
- 300 skadestuebesøg
Alkoholmisbrug blandt de unge
Det starter som regel tidligt for de unge i Danmark. Stort set alle unge danskere har som 15-årige haft deres debut med alkohol og for rigtig mange af disse vil forbruget af alkohol udvikle sig til et alkoholmisbrug eller en alkoholafhængighed. Man kan ofte spotte udviklingen af dette ved at:
- Forbruget stiger langsomt gennem en øget tolerance (man drikker lidt mere end de andre til festen). Dette sker ofte langsomt gennem årene.
- Man bruger alkohol til at ændre sig selv, hvis man f.eks. er genert, ked af det, bange, usikker, nervøs og drikker på andre følelser. Alkoholen bliver brugt som en slags selvmedicinering.
- Man mister i perioder kontrollen til alkohol. Aftaler om antal genstande, drikkeri på forskellige tidspunkter eller dage, bliver ikke altid overholdt og alkoholen begynder stille og roligt gennem årene at betyde mere og mere.
- Man bliver ved med at drikke alkohol, selvom det til tider eller ofte har negative konsekvenser for en selv og sine omgivelser. Selv om man ved det ikke er godt for en, så bliver man ved med at drikke.
Hvis man er tvivl, kan man også stille sig selv disse spørgsmål:
- Føler du selv, at du har et for stort alkoholforbrug – overvejer du ofte på at skære forbruget ned?
- Drikker du mere end det du har planlagt. Har du svært ved at kontrollere dit alkoholforbrug, når du først er startet med at drikke.
- Bliver dit alkoholforbrug påtalt af dine nærmeste, giver de udtryk for bekymring? eller synes de at du drikker for meget.
- Oplever du eller har du oplevet blackouts, hvor du ikke kan huske ting, fra da du var beruset? Det kan være alt fra få minutter til hele aftener.
- Forsøger du at skjule dit alkoholforbrug for dine nærmeste?
- Er du ofte uoplagt, fordi du har drukket dagen i forvejen?
Du kan læse meget mere her.
Et stort alkoholmisbrug eller en alkoholafhængighed er ikke et problem der går over af sig selv. Det er en sygdom som mange andre sygdomme og alkoholisme og afhængighed har længe være en anerkendt sygdom hos WHO. Der er dog desværre rigtig mange danskere der ikke er klar over dette.
Mange har ikke lyst til at tale om deres misbrug fordi de tror at de har helt alene om at være ”forkerte”
Men man er ikke forkert fordi man har et misbrug eller en afhængighed. Det er en behandlingskrævende sygdom og for dem som formår at få hjælp, kan der være gode tider i vente.
”Det er muligt at komme fri af et alkoholmisbrug”
Det hele starter med ærlighed.
Anders Nebelong, Misbrugskonsulent