Du hører helt sikkert allerede meget om sund kost, fordi sundhed er et emne, der tit er oppe at vende i den offentlige debat. Det er alt fra, hvordan du bør spise, hvis du gerne vil have en bestemt kropsform, til hvad sund kost egentlig er – og netop det sidste kan du få svaret på lige her.
Sund kost er varieret kost
Nogle mennesker mener, at sund kost består af, udelukkende at spise grøntsager, mens andre holder fuldt og fast på, at du skal spise så mange proteiner som muligt. Det rigtige svar på, hvad sund kost egentlig er, er måske lidt mere kedeligt eller ligetil, end hvad du måske lige tror. For sund kost er kort og godt egentlig bare varieret kost. Det handler simpelthen om, at du får næringsstoffer og mineraler fra forskellige madgrupper, og det sker kun, hvis du sørger for at få en god varieret kost.
Fødevarestyrelsen har en række anbefalinger til, hvordan du bedst spiser en sund kost, og de har opsummeret anbefalingerne i 7 kostråd, som du kan finde på deres hjemmeside. Derudover kan du også bruge Madpyramiden som en rettesnor, når du gerne vil have sund kost, hvor du spiser mest fra den nederste del af pyramiden og mindst fra den øverste del.
Forebyg sygdomme med sund kost
I forhold til hvad sund kost gør ved kroppen, så sker der flere ting, når du spiser en sund kost. Du skulle først og fremmest gerne opleve at få mere energi ved at spise sundt, men en sund kost gør også, at du kan forebygge flere forskellige sygdomme. For eksempel er sund kost en rigtig god måde at forebygge kræft på af forskellig art, og i forhold til kræft er det særligt fuldkorn og magre mælkeprodukter, der hjælper dig godt på vej.
Derudover forebygger sund kost også overvægt og livsstilssygdomme som for eksempel diabetes og hjerte- og karsygdomme. En sund kost kan altså spare dig for mange problemer senere i livet, og det kan sørge for, at din krop er sund og rask og kan holde mange år endnu. Det er heller aldrig for sent at begynde at spise sund kost, så du kan sagtens starte nu, hvis du ikke føler, at du spiser sundt nok.
Husk at supplere sund kost med fysisk aktivitet
Selvom sund kost gør meget af arbejdet for dig i forhold til at holde din krop sund, så er det ikke nok alene med den mad, du spiser. Din krop har nemlig også brug for motion, og der er også et par officielle råd, der kan være værd at følge. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at en voksen er aktiv med moderat intensitet i mindst 30 minutter om dagen af minimum 10 minutters længde. Derudover anbefaler de, at en voksen mindst 2 gange om ugen laver en fysisk aktivitet med høj intensitet i mindst 20 minutter ad gangen, og al motion udover dette er bare en ekstra bonus i forhold til din sundhed.