Vil du gerne prøve en måltidskasse, hvor du er sikker på at få lækker og nem mad, men synes du det er svært at vælge, eller ved du ikke på forhånd, hvad der vil være godt? Det kan være rigtig svært at vælge, især i dag hvor der er så mange forskellige måltidskasser at vælge imellem. Derfor har vi her samlet en liste til dig over nogle af de måltidskasser, der er bedst i Danmark.
1. SkagenFood
Hos Trustpilot får SkagenFood hele 4,4 ud af 5 i kundeanmeldelser, og det er altså en måltidskasse, der tydeligvis falder i god jord hos deres kunder. SkagenFood er nok mest kendt for at sende fiskepakker til hele landet, men de laver altså også måltidskasser, der byder på langt mere end bare fisk. I denne måltidskasse finder du altså noget for hele familien, så du ikke skal være bekymret for eventuelt kræsne sjæle, der spiser med ved bordet.
2. Kokkens Hverdagsmad
Kigger du på en måltidskasse fra Kokkens Hverdagsmad, så er der altså også fuld tilfredshed fra kunderne på Trustpilot, hvor denne måltidskasse scorer 4,3 ud af 5. Vælger du en fast aftale fra Kokkens Hverdagsmad, får du gratis levering – og det gælder også, hvis du for eksempel kun vil have kassen leveret hver 4. uge. De tilbyder ovenikøbet også, at du kan få tilsendt din måltidskasse til en anden adresse, hvis du for eksempel er på sommerferie i Danmark. Der er altså maksimal fleksibilitet med en måltidskasse fra Kokkens Hverdagsmad.
3. Aarstiderne
Aarstiderne er en velkendt måltidskasse med efterhånden mange år på bagen, og de scorer da også 4,3 ud af 5 på Trustpilot. Aarstidernes helt store kæphest er økologi, så hvis det er et af kriterierne for dig, så er de helt sikkert en måltidskasse, der passer til din hverdag. Derudover har de et bredt udvalg af forskellige måltidkasser, så der er noget, der passer til enhver smag – og har du behov for en måltidskasse med færre kalorier eller et helt vegetarisk eller vegansk alternativ, så har de også en mulighed til dig.
4. Sund Takeaway
Skal det være rigtig nemt med en måltidskasse, så kan Sund Takeaway være noget for dig. Der er al maden nemlig tilberedt på forhånd, så du skal blot varme måltidskassens indhold, og så er du godt kørende. Sund Takeaway får også mange gode anmeldelser på Trustpilot, og de scorer 3,9 ud af 5. De har også måltidskasser, hvor du kan få leveret mere end bare aftensmad, så du faktisk får til mellem 1 og 5 måltider pr. dag fra dem – nemmere bliver det ikke.
5. HelloFresh
Sidst men ikke mindst er der HelloFresh, der på Trustpilot scorer 3,8 ud af 5. Hos HelloFresh får du også en del fleksibilitet, da du selv kan vælge mellem forskellige retter hver uge, så du får lige det mad, du allerhelst vil have. Derudover kan du let og overskueligt se kalorieindholdet i hvert måltid via deres app, hvis det er vigtigt for dig.