Hvordan bliver man sund? 5 gode tips

De fleste mennesker vil gerne leve sundt, men det kan være svært at vide, hvad der er rigtigt og forkert at gøre, fordi der er mange sundhedsmyter, der florerer på især sociale medier. Der er dog en række ting, du kan gøre, og du får her 5 tips til, hvordan du kan blive sundere og leve mere balanceret.

1. Spis varieret

Det er helt sikkert et tip, du har hørt før, men det er rigtig vigtigt at spise varieret. Kigger du for eksempel på madpyramiden, er det en god idé at spise efter dens principper med meget fra bunden og mindst fra toppen. Masser af grøntsager giver dig godt med vitaminer, og grove grøntsager og fuldkornsprodukter hjælper dig med at få kostfibre, som er gode for fordøjelsen. Spiser du varieret, får du altså alle de gode næringsstoffer, vitaminer med mere, der er fra de forskellige madgrupper.

2. Husk at give plads til, hvad du har lyst til

Selvom det er vigtigt at spise varieret, så er det også vigtigt at forkæle dig selv engang imellem. Vil du gerne være sund, så kan det være en god idé at give dig selv lov til at spise noget, du har kategoriseret som ”usundt” i ny og næ, for hvis du giver en bestemt type mad mærkaten ”forbudt”, kan det få den modsatte virkning. Så spis en flødeskumskage eller en flæskestegsburger fra tid til anden med god samvittighed, og sørg så ellers for at spise sundt og varieret resten af tiden.

3. Få pulsen op

En anden god ting, hvis du vil holde kroppen sund, er at få pulsen op flere gange om ugen. Nogle gange er det bare ikke sjovt med hård motion, men det er faktisk ligegyldigt, hvilken form for motion du laver – bare det giver dig en høj puls. Du kan altså sagtens vælge lige den motionsform, som, du synes, er sjovest. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du dyrker motion med høj intensitet i minimum 20 minutter to gange om ugen. Derudover anbefaler de 30 minutters moderat aktivitet pr. dag i minimum 10 minutters intervaller.

4. Husk væske – men ikke for meget

Det er vigtigt at drikke vand, og for at være sund skal du selvfølgelig også have nok vand. For de fleste mennesker med et gennemsnitligt aktivitetsniveau er 1,5-2 liter væske om dagen nok. Drikker du mere end det, kan du dog risikere, at du skyller for mange af de gode næringsstoffer ud af kroppen, så du ikke får gavn af alle de gode egenskaber fra dem. Drik derfor bare vand, når du er tørstig, for så skal din krop nok holde styr på det.

5. Skær stress fra

Det virker næsten for ligetil, men stress er enormt usundt for dig, så derfor gælder det om at skære det fra. Lav ting, der hjælper dig med at slappe af, og koncentrér dig om en enkelt ting ad gangen, så du ikke gaber over for meget. Og husk at sige nej engang imellem.