Hvorfor bruge vandrestave? Fordele og ulemper på vandreturen

Vi er netop hjemvendte fra en fantastisk tur på Caminoen. Vi har efterhånden vandret en hel del ruter via det berømte pilgrimsnetværk Camino de Santiago, og her ser man rigtig mange pilgrimme gå med vandrestave. Vi har prøvet begge dele, og der er både fordele og ulemper ved at gå med vandrestave. Overvjer du at købe et par nye vandrestave? Så hør vores vurdering her.

Fordele ved at gå med vandrestave

Man ser dem ikke så ofte i hverdagen mere, da trenden med at gå med vandrestave er gået lidt i sig selv igen. Men hvis du er ude på lange vandreruter som Caminoen, så føler man, at det næsten er halvdelen af alle, der benytter sig af vandrestave.

Vandrestave bliver bedre og bedre, og derfor er der også mange, der tager dem med på lange vandreture. De vejer ikke særlig meget mere, og de kan nemt foldes sammen i tasken, så du eksempelvis kan have dem med i flyveren. Grunden til at man vandrer med vandrestave er flere. For det første, er det for at aflaste andre steder på kroppen.

Stavene skal hjælpe dig med at gå i hårdt terræn med oppakning. Her kan stavene aflaste knæ, hofter og ryg. Dette er steder, som rigtig man får smerter i, når de er ude at vandre med oppakning. De giver desuden en bedre holdning i ryggen, så man husker at gå oprejst.

De hjælper også med balancen og fungerer som god støtte både når du går op, ned og sågar ligeud. Dette kan også medvirke til, at du kan give ekstra fart, når du vandrer.

En anden ting ved vandrestave er, at det føles mere som en sport at gå. Du får armene aktiveret, og for nogle gør det, at deres hænder ikke bliver hævet. Ja, man kan hurtigt nævne en masse gode fordele ved at gå med vandrestave. Hvis du vil vide mere om fordelene ved vandrestave, kan du eventuelt følge linket længere oppe i artiklen.

Ulemper ved vandrestave

Personligt ynder vi ikke at bruge vandrestave, når vi er ude at gå. Det skyldes, at vi egentlig godt kan lide at gøre gåturen så minimalistisk som muligt. Vandrestave er blot ekstra genstande, og selvom vandrestave reducerer belastninger nogle steder, så føler vi det mere naturligt at gå uden.

Dertil kommer det, at vi elsker at have vores hænder fri. Det kan eksempelvis være, at vi skal spise imens vi går, kan lide at det er nemt at tage mobilen frem, eller hvis man skal have fat i sin drikkedunk.

Vi ser folk få vabler på hænderne af deres vandrestave før de endda får på deres fødder. Ja, vi er selvfølgelig ikke tilhængere, hverken på lange eller korte ture, men vi kan godt lide at låne nogle vandrestave for at variere vores gang.Der er både fordele og ulemper ved at have vandrestave. Vi synes, at det er lettest at få øje på de mange fordele ved at bruge stave, og det er både hvis man vælger at bruge en eller to stave. Der er ikke noget rigtig eller forkert, men det er stadig yderst populært at bruge vandrestave på lange trails, og du er ikke mærkelig, hvis du tager nogen med på Caminoen. Er det ikke noget for dig, kan du altid finde nogle på ruten. Her er der masser af forskellige butikker, hvor du kan købe dem alle vegne.