Når man skal finde en sofa til sin stue, er der mange variabler at tage stilling til. Hvis man ved hvor den skal stå henne, så kan du til din egen fordel, måle op før du tager ud for at købe en sofa. En sofa er et must-have for stort set alle hjem. Det er centrum i stuen, samt resten af hjemmet, om det er i et hus eller lejlighed. Så det er her man sætter sig ind, for at slappe af. Derfor skal ens sofa også være god at sidde i. I denne artikel vil vi komme ind på forskellige ting, som du skal tage i betragtning, når du skal købe en ny sofa.
Sofaryg
Man bør overveje hvilken ryg man vil have på sin sofa. Skal den f.eks. være høj eller lav? De fleste skandinaviske sofaer i dag, er med en lav ryg, da de er lettere at håndtere og mere stilrene i looket. Hvis man ikke kan finde sin drømmesofa, med en høj ryg, er der altid mulighed for at få en nakkepude til den lave ryg, så længe hynderne ikke er faste i sofaen. Sofaer med høj ryg var mere populære før i tiden, men er ikke lige så praktiske nu til dags. Det kan dog stadig lade sig gøre at få en sofa med høj ryg.
Materiale
Man bør også tage stilling til hvilket materiale, man vil have sin sofa i. Hvis man har kæledyr, børn eller unge, kan det være en fordel at vælge slidstærkt materiale, for at man ikke skal skifte sofaen ud for ofte. Der findes mange sofaer med slidstærke tekstiler, men det bedste valg vil nok være ægte læder, da det er lettere at vedligeholde, og er generelt meget slidstærkt.
Hvis man vil pleje sin sofa ekstra godt, kan man købe imprægnering til sofaen. Imprægnering lægger sig som en hinde oven på sofaen, så væske eller andet snavs ikke trænger ned i sofaen. Det beskytter også imod sollys, som kan være med til at ødelægge farven i sofaen. Hvis det kun er halvdelen af sofaen, som står i lyset, så vil man få en tofarvet sofa, hvilket ikke er særligt pænt.
Opstilling
Man skal overveje hvilken slags sofa man gerne vil have i sin stue, alt efter hvad der er plads til. Der findes mange forskellige opstillinger for sofaer, hvilket for eksempel kan være en chaiselongsofa, eller en hjørnesofa. Man kan også få 2- og 3-personers sofaer, som man kan opstille lidt mere efter eget behov. Det mest populære på markedet i dag, er helt klart chaiselongsofaer. Med en chaiselongsofa har man nemlig et sted at flyde ud, når man ser film, læser en bog eller spiller forskellige spil på sin tablet.