Nogle gange kan sukkertrangen melde sig ud på eftermiddagen eller de sene aftentimer, og der kan det være rart at have en sund snack lige i nærheden, så du kan stille den lille sult. Derfor har vi her samlet 5 lækre opskrifter på sunde snacks, som du kan lave derhjemme, når du har brug for et lækkert mellemmåltid.
1. Sunde cookies
”Sund” og ”cookies” hører ikke nødvendigvis særligt godt sammen, men de to ord behøver faktisk ikke være hinandens modsætninger. Denne opskrift giver dig nemlig mulighed for at lave cookies, der ikke indeholder nær så meget fedt og sukker, som cookies normalt ville gøre. Derudover får du godt med knas fra mandler, og du bliver heller ikke snydt for chokolade, så du kan roligt få stillet chokoladetrangen med denne opskrift.
Det er Mummum.dk, der står bag opskriften, som du finder her
2. Figen-choko-barer
Er du på udkig efter en sund snack, der også mætter godt, så er denne figen-choko-bar helt sikkert noget for dig. Du kan nemt lave en stor portion, der kan skæres ud til mange barer, som kan pakkes individuelt og er nemme at have med dig på farten. På den måde kan du også altid have en lækker sund snack med dig, når du er ude. Opskriften er fra Spis Bedre, og den tager ikke lang tid at lave, da de fleste af ingredienserne bare skal blendes sammen.
3. Grønkålschips
Har du ikke prøvet grønkålschips før, så har du noget virkelig lækkert i vente. Grønkål kan nemlig ret nemt forvandles til de sprødeste chips, der både kan bruges som en nem snack om eftermiddagen eller kan stilles på bordet fredag aften til weekendhyggen. Denne opskrift fra Valdemarsro er krydret med parmesan, men du kan let tilføje dine egne favoritkrydderier efter smag, så du får lavet grønskålschips, som du bedst kan lide dem.
4. Sundere karamelkiks med chokolade
Der er altså et eller andet over snacks, der knaser, og det kan være svært at finde sunde snacks, der giver dig den fornemmelse af knasende sprødhed. Men det er altså muligt at finde opskrifter på kiks og lignende, der også er sundere end de købte alternativer. Denne opskrift på sundere karamelkiks med chokolade består af en nem bund med en karamelmasse lavet primært af dadler, og hele herligheden overtrækkes med mørk chokolade.
Det er igen Mummum.dk, der har lavet opskriften, som kan findes her
5. Choko-rugboller
Føler du for et lidt større bageprojekt, når du skal lave dine sunde snacks, så kan du også kaste dig ud i disse choko-rugboller, der giver en stor portion, så du let kan fryse nogle af dem ned. Så kan du hurtigt tage nogle op, hvis du en dag står og mangler et hurtigt mellemmåltid. Selve fremgangsmåden til bollerne er nem, men opskriften fra iForm indeholder nogle ingredienser, som du nok ikke lige har stående i køkkenskabet i forvejen, så den kræver lidt planlægning.