Når du træner er det vigtigt, at du får det rette mad, og der er heldigvis masser af opskrifter på sund og nærende mad, der giver kroppen det rigtige at arbejde med, når du træner. Derfor får du her 5 gange inspiration til træningsmad, der både mætter, er sundt og smager godt.
1. Skindstegt laks med ratatouille
Fisk er fyldt med gode olier, og laks har hele 21 g protein per 100 g, som er godt til dig, hvis du gerne vil bygge muskler. I denne ret får den sprøde skindstegte laks selskab af en lækker ratatouille, der giver god smag af masser af forskellige grøntsager. Derudover består dette træningsmad også af kartofler, der lægger en god bund.
Find opskriften hos iForm.dk her
2. Yoghurt med frisk frugt
Træningsmad behøver faktisk ikke være sværere end en omgang yoghurt med frisk frugt, som kan gøres klar i løbet af få minutter. Yoghurt og frisk frugt indeholder masser af både proteiner, kulhydrater og antioxidanter, og det vil alt sammen gøre dig godt, når du skal træne. Det er altså en super form for træningsmad, der kan holde dig kørende i et godt stykke tid og give din krop det optimale at arbejde med, når du træner.
Du får forslag til fordeling af yoghurt og frugt hos Aktiv Træning her
3. Fuldkornspasta med squash, gulerod og kalv
Er du glad for at løbe, så har Alt.dk lavet et forslag til luksus løbemad, der ikke kun sætter fut i benene, men som også får dine tænder til at løbe i vand. Denne opskrift er en lækker, let pastaret, der er rig på kulhydrater, som du har brug for masser af, når du løber langt. Og så er der godt med krydderi i, så du får en lækker smagsoplevelse, der ikke er en kedelig form for træningsmad.
4. Asiatisk inspirerede kalkunfrikadeller
Fjerkræ er rigt på protein, og træner du for at få store muskler, så kommer du altså ikke udenom en god mængde af protein. I denne træningsmad er proteinet forklædt som saftige kalkunfrikadeller med majs, forårsløg, koriander og gul karrypasta. Selve opskriften her er uden tilbehør, men du kan fint spise kartofler og en god salat til som tilbehør, så du får andet end bare kød som træningsmad enten før eller efter træning.
Ubberup Højskole har lavet opskriften, der findes her
5. Sushi salat
Sushi er typisk noget de fleste spiser, hvis de skal forkæle sig selv, men sushi kan også bruges som træningsmad, hvis du har lyst til det. I denne opskrift har Valdemarsro lavet den populære spise om til en salat, der vil være god som træningsmad. Er du ikke til så mange kulhydrater, kan du skære nogle af risene fra, men træner du meget, kan du sagtens bruge de mange kulhydrater, der er i ris. Derudover ser denne ret også bare utrolig smuk ud, når du anretter den, så dine øjne får en masse gode indtryk.